Glatførebekæmpelse hvad og hvornår

Glatføre bekæmpelse på Christianshusvej                                                                       Januar 2020
Da der er kommet flere spørgsmål / kommentarer med hensyn til glatførebekæmpelse har
vi valgt at sammensætte nogle hovedpunkter her på vores hjemmeside.
Glatførebekæmpelse foregår normalt i perioden fra 1 december til 1 april.
Her i grundejerforeningen har Det Grønne Udvalg det daglige ansvar for at arbejdet bliver
udført.
Vi  betaler et beredskabshonorar på ca. 3.000 kr pr. sæson. Derudover betaler vi kun for glatførebekæmpelse når gartneren
eller hans underleverandør udføre arbejdet . Det vi betaler når han salter er ca. 1.200,- / gang. Når han
snerydder og salter betaler vi ca. 3.000,- / gang. Det kan hurtig blive til mange penge, hvis
vi ikke passer på. Naturligvis har bestyrelsen lagt et budget for glatførebekæmpelse – men
der bliver kun glatførebekæmpet når det er absolut nødvendigt – de normale regler er
således:
Vi undersøger vejrudsigten på flere forskellige fronter, herunder bla. TV, men også på
diverse hjemmesider blandt andet på msn.dk, hvor vi kan se prognoserne i lokalområdet
time for time døgnet rundt. Aftalen er at vi skal kontakte firmaet senest kl. 21:00 hvis de
skal komme og salte / snerydde.
I vinteraftalen med gartneren er det præciseret at glatførebekæmpelse foregår før kl.
23:00, samt efter kl. 06:00.
Med denne kontrol kan rydningsomkostningerne holdes på et absolut minimum –
eksempelvis er der kun blevet ryddet 6 gange i 2017.
Hvis vi er inde i en tøvejrs periode og prognosen siger faldende temperaturer i løbet af
natten ellers med udsigt til tøvejr om morgenen / formiddagen vil der formentlig ikke blive
saltet.
Vi synes vi igennem årene har set der er blevet saltet i både tøvejr og regnvejr – det er
næsten spild af vore kontingent penge.
Skole stien midt igennem foreningen er offentlig vej og sortere ikke under
grundejerforeningen – kommunen sørger for saltning af denne sti.
C-veje
C-veje er de private fællesveje, fortove og stier. Her er det grundejerne (med vejret), som har pligt til at
snerydde og salte eller gruse på både fortov og vejbane.
Private fællesveje og stier m.m. Over alt i kommunen påhviler det ejerne af ejendommene,
der grænser op til en privat fællesvej eller sti, at renholde og foretage vintervedligeholdelse.
Dette gælder også skovveje og stier, der er åbne for offentlig færdsel og fungerer som privat fællesvej /- sti. Grundejere med vej-ret skal ud for deres ejendom foretage snerydning og glatførebekæmpelse af vejen/stien i henhold til privatvejsloven og de af kommunalbestyrelsen fastsatte regler.
Ovenstående er uddrag fra Hørsholm Kommunes hjemmeside ( mere info på denne hjemmeside )
Når grundejerforeningen glatførebekæmper bliver fortove også normalt saltet, selvom det er beboernes pligt til selv at vedligeholde disse arealer. ( Dog bliver fortovene ved rækkehusene på stamvej 2+3 normalt ikke saltet )
Vi skal være opmærksom på når der bliver saltet på parkeringspladserne kører lastbilen eller traktoren èn gang rundt og salter – der kan derfor stadig være lidt glat på fortove og mellem bilerne på stamvej 2+3 – her bør man selv være behjælpelig med at salte og snerydde. Der er ofte meget dårligt plads for personalet at komme til med deres grej.
Endvidere bør der være fri plads foran stien hen til trapperne – her kører personalet ofte med små maskiner – i værste fald vil der ikke blive ryddet.
Vi har læst os til at ved temperaturer på minus 6 – minus 10 grader mister saltet sin effekt.
Med venlig hilsen
Det Grønne Udvalg