Områdets historie

Tekst og fotos : Finn Kjær

Stedet
Christianshusvej er anlagt i det, der engang var en engelsk inspireret landskabspark for ejendommen Christianshus. Den mest markante nabo er Cirkelhuset, der blev opført af den daværende ejer af Christianshus, Poul Cadovius.

Cirkelhuset var tænkt som en udstillingsplatform primært for dansk design, men samfundsudviklingen og energikrisen forhindrede denne anvendelse. Huset blev i stedet anvendt som møbelvarehus for Magasin, der opgav driften, da det ikke var muligt at få tilladelse fra Hørsholm og Karlebo kommuner til at udvide med dagligvarer.

Efter en turbulent periode blev der sidst i 70-erne planlagt en bebyggelse i parken, og Cirkelhuset blev udlejet i mindre partier. I 1978-79 byggede Nordbo Huse for Tage S. Nielsen de første huse på Christianshusvej. De blev bygget i den nye stil, som skulle spare på de dyre oliekroner. Samtidig var NGG etableret med succes i Cirkelhuset.

Til venstre ses overskudsjorden, som er placeret på det, der blev til boldbanen. Stien med lygter er netop anlagt. Billedet er fra 1981 og taget fra “haven” til nr. 29.

Efter energikrisen/oliekrisen i 1973 blev byggestilen i Danmark langsomt ændret. Hvor stilen i 60´ernes parcelhuse havde været store vinduer, gerne fra loft til gulv, og der ikke var speciel fokus på isolering af lofter og gulve, fordi olien var rigelig og ikke voldsomt dyr, var den nu ekstra isolering af loft og gulv, langt mindre og færre vinduer med trelags termoruder og få eller ingen vinduer mod nord.

Der skulle bygges to typer kædehuse. Den ene type skulle ligge mellem hovedstien og Kongevejen, det vi stadig kalder etape I. Der skulle være 29 huse, de skulle være etplans vinkelhuse, bygges omkring tre gårdspladser og slynge sig som en italiensk bjergbebyggelse langs vejen og gårdspladserne. Enkelte ligger helt frit, men de fleste er sammenbygget på forskellig måde. Husene findes i 3 typer, med samme ruminddeling, men vendt forskelligt.

Den anden type skulle ligge mellem hovedstien og Cirkelhusets parkeringsplads. Der skulle være 54 kædehuse i tre planer, de skulle bygges omkring 4 gårdspladser, være sammenbyggede og også ligne en italiensk bjergbebyggelse.

De gule tegl, som forvitres i mange nuancer skulle understrege ligheden med den italienske bjergbebyggelse.

Starten på bygning af husene på områdets vestside.

Salg og udvikling
Da bebyggelsen blev sat til salg midt i 1980, var de 29 etplans huse og 4 af de planlagte treplans huse færdige. Desuden var der støbt fundament til en del af de resterende treplans huse, nemlig dem, der lå langs med hovedstien.

Området så forfærdeligt ud. Al overskudsjorden lå i et 10 m højt jordbjerg på den nuværende foldboldbane. Det der i dag er stier og trapper mellem husene var en skønsom blanding af jord, ler, sten og rester fra fundamenterne. I dårligt vejr var det et ælte af dimensioner. Hovedstien var dog asfalteret, og der var lys i lygterne langs med den.

Den 10. januar 1981 flyttede den første familie ind, og kort efter den næste. Husene havde da stået til salg i nogen tid, og Nordbo Huse forsøgte at sætte gang i salget ved at true med prisstigninger fra 800.000 til 850.000, for at tvinge potentielle købere til at beslutte sig. Det gik trægt med salget, og de første købere fik udleveret et foreløbigt skøde, fordi et endeligt skøde ikke kunne udstedes, før alle huse var solgt.

Færdiggørelsen af etape II gik trægt. På matrikelkortet fra marts 1979 ses bl.a. planen over de 4 treplans huse som eksisterer i dag (nr. 71, 73, 75 og 77) og 4 yderligere treplanshuse, som skulle indgå i etape I. Undervejs ændrede Tage S. Nielsen planen, fordi han ville reducere størrelsen på de resterende rækkehuse med en etage (33%) og bygge 50% flere af disse huse. Han fik tilladelse til at reducere størrelsen på husene, men ikke til at øge antallet. Kommunen satte nu tidsbegrænsning på byggetilladelsen, så han var nød til at gå i gang og blive færdig med byggeriet. Ændringen af planen til mindre huse betød bl.a. at de allerede støbte fundamenter skulle brydes op, fordi badeværelser og oliefyr skulle flyttes.

Grundejerforening og fællesareal
I 1982 var alle huse i etape I solgt, og etape II var færdigbygget og solgt, så der kunne udstedes endelige skøder til alle køberne, og der kunne dannes den grundejerforening, som var et krav i henhold til deklarationen på området. Der skulle være en instans, som administrerede og styrede hele det store fællesareal, og som holdt øje med, at kravene til husenes udseende blev overholdt. I 1995 var kontingentet 3.200 kr. pr. år pr. husstand.

En af de første opgaver i den nydannede grundejerforening blev at tage stilling til et forslag fra Nordbo Huses havearkitekt, Charlotte Skibssted. Et forslag som ville koste den nystiftede grundejerforening 250.000 kr. Forslaget indebar bl.a. frugttræer og specielle buske i et større omfang. Medlemmerne var ikke parate til en sådan udgift, så havearkitektens forslag blev afvist, og anlægsgartner Ove Poulsens betydeligt billigere forslag om birketræer, rosenbuske og paradisæbletræer blev vedtaget og udført.

Foreningen har haft samarbejde med flere forskellige anlægsgartnere, bl.a. fordi skiftende bestyrelser forsøgte at finde et rimeligt niveau for pasningen af fællesanlægget, som lå et sted i nærheden af godt nok, og som ikke kostede mere end medlemmerne var villige til at betale, og fordi nogle anlægsgartnere ikke var enige i den betragtning.

Tegltagene
Allerede midt i 1980´erne opdagede medlemmerne i etape I, at de gule tegl forvitredes betydeligt mere end ønskeligt. Gule tegl brændes af ler, der ligger højere i jorden end den ler, som røde tegl brændes af. Man ved derfor, at gule tegl har kortere levetid end røde, men 5-10 år er så afgjort i underkanten, og der blev indledt en sag, som skulle komme til at køre i 10 år.

Der viste sig at være fejl i brændingen af teglene, men inden Tage S. Nielsen og Nordbo Huse kunne nå at anlægge en erstatningssag gik Fyens Tegl konkurs. Grundejerforeningens og andre bebyggelsers samtidige erstatningssager mod Tage S. Nielsen resulterede i, at Nordbo Huse og Tage S. Nielsen gik konkurs, og enden på det hele blev, at alle i etape I har måttet betale nye tegltag af egen lomme og har fået en erstatning på nogle få tusinde kroner. Flere af medlemmerne har endda lagt nyt tegltag flere gange.

I 1997 gav Hørsholm Kommune dispensation fra deklarationen, så det blev tilladt at lægge gule betonvingesten, der har meget længere holdbarhed. De er helt ens i modsætning til lerteglene, men hvis man ikke lige ved det, kan man faktisk ikke se det, især ikke efter et par år, hvor de får den så eftertragtede “italienske bjergby”-farve.

Udhuse og fællesantenne
I begyndelsen af firserne rettede grundejerforeningen henvendelse til kommunen om udhusene og fik nogle forslag, som har været gældende siden, idet dog visse afvigelser er blevet godkendt.

Fra starten havde bebyggelsen en fælles antennemast, som gav adgang til 2 danske og 2 svenske tv-kanaler. Da vedligeholdelsen af dette antennesystem viste sig at være vanskeligt og bekostellgt vedtog en generalforsamling i grundejerforeningen at modernisere systemet med tilslutning til KTAS og med moderniserede fordelingssystemer i bebyggelsen. Antennemasten blev solgt og afhentet af køber. Arbejdet med modernisering af antennesystemet blev udført af en beboer, Jan Sahlberg – som også siden har stået for vedligeholdelsen, selvom han er flyttet herfra.

Asfaltering af kørebanerne
Midt i 90´erne konstateredes et tiltagende slid på kørebanerne i området. I 1998 viste en rapport fra et stort entreprenørselskab, at en total renovering af kørebanerne ville koste i omegnen af 1 million kroner. Det blev startskuddet til oprettelse af vejfonden og til forhøjelse af kontingentet til 5.000 pr. år pr. husstand.

Fritidsaktiviteter
Der var allerede tidligt lavet legepladser flere steder i området, men de bestod stort set kun af sandkasser. Legepladsen langs hovedstien  og fodboldmålene kom i 1986, og de øvrige legepladser blev efterhånden nedlagt.

Boulebanen blev vedtaget og etableret i 1999 og basketstativet blev vedtaget og etableret i 2001.

En nabofest i august 2003, der – som alle vore nabofester – starter
med en petanque turnering.

Grøn dag og andet samvær
I oktober 2005 afholdt foreningen den første “grønne dag”. Ud af i alt 83 husstande mødte 35 op og ydede en indsats, der sparede foreningen for et betragteligt antal kroner på gartnerkontoen. Denne succes blevet gentaget i april 2007, og har efterfølgende været afholdt 2 gange årligt.

Danskere samles gerne til fest, og i 1982 arrangerede en gruppe beboere i etape 2 den første vejfest med stor tilslutning fra hele bebyggelsen. Dette blev gentaget af den samme gruppe i 1983. I vinteren 1983-84 konstruerede gruppen et festtelt med plads til alle og med  scene til optræden. I 1984 blev festen arrangeret af en ny gruppe med anvendelse af det nye telt, men derefter ville ingen påtage sig at arrangere festen. Festteltet blev bevaret et par år og derefter afviklet. Siden har selskabeligheden været begrænset til mindre grupper af naboer, og det største samvær er nu efter den årlige generalforsamling og efter den grønne dag.

Flere historiske fotos

Fotos: Peter Borch


Behovet for planering lå lige for.

Den sidste store fælles vejfest blev holdt i 1987. Det var
ikke muligt at finde nogen der ville påtage sig det kæmpe arbejde
det var at stable et så stort arrangement på benene. Udover at booke
transportabel toilet og engagere orkester blev der også samlet sponsor
gaver ind fra lokale handlende til konkurrencer i løbet af aftenen.


Børnene blev aktiveret under vejfesten i 1987.

Skriv et svar